Ejerne af Rosengårdcentret i Odense er tæt på et historisk salg. Det beretter DR Fyn.
Centeret er på nuværende tidspunkt betinget solgt. Køberen er fundet, men visse betingelser mangler at blive opfyldt før salget kan offentliggøres, siger centerets bestyrelsesformand Ove Jensen.
- Parterne er for så vidt enige, men betingelserne skal være opfyldt, før end man kan sige, at der er et endeligt salg, forklarer Ove Jensen til DR Fyn.
Det peger i retningen af Danmarkshistoriens største ejendomshandel, og handlen går formentlig igennem i slutningen af marts måned.
Prisen er hemmelig, men der gættes på en salgspris omkring tre milliarder kroner.