Danskerne har det tilsyneladende en tendens til at køre over det tilladte.
Det vidner i hvert fald indkomsten fra de såkaldte 'stærekasser' om, som siden 2021 har blitzet hele 111.182.200 kroner i bøder i statskassen.
Det skriver B.T.
Stærekasserne findes ved 20 strækninger rundt om i landet, men herunder kan se de fem stærekasser med flest sager siden 2021:
1. Vildsundsvej 6,3 km mrk., Nykøbing Mors: 17.881
2. Gaabensvej, Nykøbing F: 11.612
3. Vildsundsvej 6,7 km mrk., Nykøbing M: 7.845
4. Aalborgvej, Aabybro: 5.617
5. Bogensevej, Odense: 5.383
Stærekasserne ser dog ud til at have haft en indvirkning i henhold til danskernes fartkontrol, idet man fra 2021 til 2022 så 40 procent færre hastighedsovertrædelser på strækninger, hvor 'stærekasser' var blevet opsat.
Det viser tal fra Rigspolitiet.
Om udviklingen siger Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige:
"De strækninger, hvor der er opsat stærekasser, blev særligt udvalgt, fordi der både blev kørt for stærkt og skete for mange ulykker. Og når vi ser så stort et fald i sager om hastighedsoverskridelser på samtlige strækninger, så er det et tydeligt tegn på, at indsatsen virker, og det er i sig selv meget positivt," siger han.
Og nu hvor de tager Danmarks dyreste billeder, så er det selvfølgelig en skam, at omtrent 70.000 fartbøder er blevet fejlagtigt opkrævet siden februar 2015.
Det IT-system, som bruges i forbindelse med håndtering af bøder fra automatisk trafikkontrol (ATK), har behandlet bøderne efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar, hvorefter de automatisk er blevet sendt videre til ejeren af køretøjet. Betinget objektivt ejeransvar, der blev indført i 2015, gælder i hastighedssager op til netop 30 procent mere end den tilladte hastighed.
Fejlen findes i det faktum, at hvis man kører 30 procent eller mere over det tilladte, skal man modtage en særligt skærpet bøde. En bøde, som ikke må behandles efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar.
Det betyder, at der frem til i dag er cirka 70.000 særligt skærpede bøder, der er opkrævet fejlagtigt efter reglerne om betinget objektivt ejeransvar.