Danmark ventes at deltage med omkring 100 soldater i Estland som led i Natos nye fremskudte tilstedeværelse i medlemslande tæt på Rusland.
Det er ifølge Ritzaus oplysninger den plan, der i øjeblikket tegner sig, inden Natos forsvarsministre tirsdag vedtager at udstationere en multinational bataljon i hvert af de tre baltiske lande og Polen.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) siger, at Danmark i mange år har haft et meget tæt samarbejde med briterne, ikke mindst i Afghanistan.
- Derfor er vi ikke afvisende over for, at det er under britisk ledelse, at vi kan bidrage, siger Peter Christensen.
Som tegningen ligger nu, ventes Storbritannien at få ledelsen af bataljonen i Estland, men forsvarsministeren siger, at den endelige beslutning ikke er truffet endnu.
- Det er lidt af et puslespil, som vi skal have til at gå op, siger han.
Peter Christensen har endnu ikke fået forsvarets anbefalinger, og han vil derfor ikke på forhånd vurdere, hvor mange soldater Danmark i givet fald vil sende til Estland og hvor længe.
- Men jeg kan sagtens se for mig, at der kan være en rotation, hvor vi ikke er der hele tiden, men indgår i et samarbejde med andre lande. Det har vi ikke lagt os fast på endnu, siger Peter Christensen.
USA's Nato-ambassadør, Douglas Lute, sagde mandag, at styrkerne, der skal indgå i den fremskudte Nato-tilstedeværelse tæt på Rusland, vil rotere hver sjette eller niende måned.
Tyskland ventes at lede bataljonen i Litauen, hvor norske og hollandske soldater formentlig også vil deltage.
USA ventes at lede bataljonen i Polen, mens Canada formentlig kommer til at lede den fremskudte Nato-tilstedeværelse i Letland.
Men den canadiske beslutningsproces er endnu ikke slut, og planen er derfor ikke endeligt på plads.
Frankrig ventes desuden at deltage i Estland sammen med Storbritannien og Danmark.
Nato-beslutningen kommer, fordi ikke mindst de baltiske lande er bange for, hvad et mere truende Rusland under præsident Vladimir Putin kan finde på, efter at russerne for godt to år siden annekterede den ukrainske halvø Krim.
- Det er et klart signal til vores baltiske venner og Polen om, at vi vil forsvare dem, vi tager deres bekymringer alvorligt, og at Nato er en alliance, hvor man beskytter hinanden, siger Peter Christensen.
/ritzau/
