Danmark fik plus på 24 milliarder i første kvartal

admin

9 år siden

|

23/06/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark havde i årets første kvartal et overskud på betalingsbalancen på 23,7 milliarder kroner, oplyser Danmarks Statistik.

Det er 11,2 milliarder kroner mindre end i kvartalet forinden, men 10,2 milliarder kroner mere end i første kvartal af 2014.

Danmark fik et plus på 31,6 milliarder kroner i hovedposten varer og tjenester, mens der var et minus på 13,6 milliarder kroner i posten løbende overførsler. Der var også et plus på 5,7 milliarder kroner på posten indkomst.

Eksporten voksede med 2,1 milliarder kroner fra sidste kvartal 2014 til første kvartal 215, mens importen faldt med 0,5 milliarder kroner.

Betalingsbalancen viser værdien af Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet i en bestemt periode.

Balancen beregnes især efter statistikkerne over udenrigshandel for varer og tjenester samt oplysninger fra Nationalbankens finansielle statistikker og statistik for offentlig forvaltning og service.

Danmark har de seneste kriseår haft et enormt overskud på betalingsbalancen.

Der var i 2011 et plus på 118,7 milliarder kroner, i 2012 et plus på 95,5 milliarder kroner, i 2013 et rekordoverskud på 133,9 milliarder kroner og sidste år et plus på 119,7 milliarder kroner.

/ritzau/