SE MANDAGENS RYGTER HER:
Stuttgart har hentet otte mand ind denne sommer, og truppen er nu for stor, erkender sportsdirektør Fredi Bobic. William Kvist står på affyringsrampen, skriver Kicker.
Vejle Boldklub bekræfter, at man har ansat FC Midtjyllands A+-træner Tonny Hermansen som ny cheftræner på en treårig aftale.
FC Midtjylland bekræfter nu i en fondsbørsmeddelelse, at man er ved at sælge midtbaneprofilen Mads Albæk. Ifølge Ekstra Bladet lurer Franske Rennes i kulissen.
Randers FC er, ifølge Expressen, tæt på AIK Stockholms 22-årige angriber Viktor Lundberg.
Norske Vålerenga er stadig i dialog med Nicolai Høgh, der forlader Esbjerg. Endnu er der dog ingen afklaring, skriver bold.dk.
Jens Stryger Larsen har, ifølge BT, fået et tilbud fra spanske Celta Vigo, der har Michael Krohn-Dehli i truppen.
Der er gang i svingdøren hos Odense Boldklub, som satser på at hente en stribe nye spillere i dette transfervindue. Sportsdirektør Jesper Hansen siger til OB TV, at man jagter tre-fire nye spillere.
Hobro-topscoreren Mads Justesen er endnu ikke enig med Hobro om en ny kontrakt. Den store forsvarsspiller vil gerne prøve sig af i Superligaen. Han har dog ingen tilbud på hånden, fortæller han til Nordjyske.
FC Nordsjælland og Brøndby kæmper, ifølge sporten.dk, om den hollandske kantspiller Joshua John, der i sidste sæson var lejesvend hos FCN.
De to klubber kæmper angiveligt også om Lyngbys Yussuf Poulsen, som gerne vil gerne tage et step op fra 1. division.
Brøndbys Jan Kristiansen er, ifølge bold.dks oplysninger, et emne i FC Vestsjælland, der har været i dialog med spillerens agent.
Swansea kan være på vej til at slå klubbens transferrekord med et køb af Lyons Bafetimbi Gomis, der skal styrke klubbens offensiv. Det skriver lokalavisen South Wales Evening Post.
Opdateret 14:45.