Computerspil: Kinesisk far hyrer virtuel lejemorder

Finn Jensen

11 år siden

|

07/01/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge Comon.dk var faderen, Feng, så træt af at se sin søn bruge oceaner af tid på onlinecomputerspil, mens sønnens karakterer raslede ned i gymnasiet, og at han nu i en alder af 23 år, ikke var i stand til at få eller fastholde et job, i længere tid.

Sønnike mente blot, at han bare ikke havde fundet et job, han syntes om endnu. Men Feng var overbevist om, at det var natteroderi og computerspil, der var skyld i sønnens fravær fra arbejdsmarkedet.

Han hyrede derfor andre spillere til at gå ind i sønnens yndlingsspil, og målrettet tage livet af hans karakterer.

"Lejemorderne" havde alle højere rang end sønnen i spillene, og derfor ville det være en smal sag for dem at dræbe sønnens avatarer, så mange gange, at han til sidst ville blive frustreret og droppe spillene, skriver Kotaku.com.

Lejemordene har ikke fået Feng Junior til at indstille sin fritidsbeskæftigelse. Men far og søn har åbenbart fået talt så meget ud, at Feng har indstillet drabene på sin søn i spillene.

Det er absolut ingen nyhed, at nogle asiatiske forældre fører en streng opdragelse, når det kommer til børnenes brug af computere.

Der findes afvænningslejre, for børn med lidt for stort forbrug af spil, og internettet generelt, hvor personalet forsøger at mindske børnenes digitale liv med hårde metoder.

I den kontekst er virtuelle lejemordere trods alt en smule mindre dramatisk.