Clifforth og Hein sendt ud af X Factor

Kristine Bugbee

453 uger siden

|

18/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alex blev sendt i farezonen sammen med Clifforth og Hein, og da Thomas Blachman skulle vælge mellem sine meddommeres to deltagere, blev det Clifforth og Hein, der måtte vinke farvel til programmet.

Dermed har Mette Lindberg stadig to deltagere tilbage, mens Remee kun har duoen Embrace.

Ingen deltagere gjorde det dårligt i aftenens afsnit af X Factor, men de helt store optrædener udeblev også. Endda selvom temaet var David Bowie.

Som man kunne forvente, stjal Reem og Embrace spotlyset og leverede de mest sikre perfomances. De modtog både de mest højlydte klapsalver og den største ros fra dommerne.

Mette Lindbergs unge deltager Alex fik dommerne til at diskutere - både Remee og Thomas Blachman savner at blive lige så begejstrede, som de blev, da den 21-årige blæste alle bagover til sine auditions.

Læs også: Mads Christian blev sendt ud af X Factor

Måske blev han af samme grund sendt i farezonen for anden uge i træk.

Clifforth og Heins optræden blev kritiseret af Mette Lindberg, som ikke brød sig om lyden af Torbens stemme.

- Jeg synes ikke, at det er stærkt og godt, det synes jeg altså ikke, sagde hun.

Til gengæld var dommerne enige om, at 52-årige Andrew Murray havde en af sine bedre aftener med Bowie-hittet 'Life on Mars?'.

Var det den rigtige deltager, der måtte forlade programmet? Deltag i debatten på Facebook.

Læs også: Frank fra X Factor er single: Jeg får hundredvis af beskeder fra kvinder

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: