Danmark taber ikke "en bøjet femøre" ved at være med til at give Grækenland et lån på syv milliarder euro (godt 52 milliarder kroner).
Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Lånet sikrer, at græske banker kan åbne igen mandag. Pengene hentes i EU's hjælpefond, EFSM, og Danmark hæfter for 1,05 milliarder kroner af det samlede beløb.
Den danske finansminister var som blandt andre sin britiske og svenske kollega skeptisk ved lånet, da de i tirsdags drøftede det på et EU-møde i Bruxelles. Men de 19 eurolande garanterer, at Danmark intet risikerer på lånet, forklarer han.
- Der blev så lavet den aftale, at der skulle udstedes en garanti fra eurolandene, hvis EFSM var med. Og den garanti er givet. Dette brolån skal kun bruges i få uger, indtil det endelige arrangement går i orden med eurolandene, siger Claus Hjort Frederiksen.
Det ville være en klar politisk tabersag, hvis Danmark afviste EFSM-lånet, mener finansministeren.
- Det havde været mærkeligt, hvis vi hævdede, at vi af principielle grunde ikke ville hjælpe med at rejse hurtige penge til Grækenland. Især i lyset af, at Storbritannien, som har været arge modstandere, kan leve med ordningen, siger Claus Hjort Frederiksen.
Grækenland trues af en statsbankerot, hvis landet ikke mandag betaler et lån til Den Internationale Valutafond (IMF). EU-lånet dækker, indtil en helt ny lånepakke på 645 milliarder kroner snart er på plads, siger Claus Hjort Frederiksen.
Bag pakken står IMF, eurolandene og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Mens De Konservative og Dansk Folkeparti har udtrykt skepsis ved dansk støtte til lånet, står De Radikale bag, mener tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
- Det er vores klare indstilling, at vi under ingen omstændigheder vil stå i vejen for, at eurolandene kan finde en løsning på problemet, siger Martin Lidegaard.
/ritzau/
