Det er altid hårdt at miste nogen man holder af og har haft tæt på i mange år. I disse dage er Christiane Schaumburg-Müller i stor sorg - for hun har nemlig mistet et menneske, som stod hende meget nær.
Tidligere i dag blev det oplyst på Anne Bechs Instagram-profil, at hun er gået bort.
I 2019 kunne Anne Bech dele en trist besked, hun havde fået konstateret kræft - og en meget alvorlig en af slagsen.
Hun var blevet ramt af kræft i den ene binyre, som allerede havde spredt sig som metastaser - blandt andet i hjernen. Derfor skulle Anne Bech gennem både kemo- og hormonbehandling, men det var ikke nok til at gøre hende rask. Det skriver Ekstra Bladet.
Hun er nu sovet stille ind, omgivet af hendes nærmeste.
Hun efterlader mange der holdte af hende, heriblandt Christiane. De to har kendt hinanden siden de var ganske unge og har oplevet meget sammen. På sin Instagram-profil, sender Christiane nu en besked til sin afdøde veninde.
Sorgen sidder som en knude i maven
"Anne jeg er så stolt over at kunne kalde dig for min min veninde. Vi har kendt hinanden siden vi var teenagere. Vi har danset sammen, været på turne, lavet bøger sammen, vi har grint, vi har rejst, sparret med hinanden. Vi har fejret livets succeser sammen og krammet når livets prøvelser tittede frem. Du var sjov, du var følsom, du var vindesbegærlig. Målsat var du," skriver Christiane og fortsætter:
"Du har ikke blot været en inspiration for mig, men for så mange derude. Du kæmpede til det sidste. Intet ku slå dig ud. Men nogle ting kan man ikke overvinde. Det umulige var ikke muligt. Englene kaldte dig hjem. Alt for tidligt. Og sorgen sidder som en knuden i maven og mine tanker og tårer skaber en sø - et hult rum."
"Du vil altid være min veninde og vores minder vil aldrig dø. Anne - jeg elsker dig!," slutter hun opslaget, med en række billeder af hende og Anne Bech sammen.
Foto: Christiane Schaumburg-Müller/ Instagram
Christiane er ikke den eneste veninde der kommer til at savne Anne Bech, også andre kendte ansigter som Mascha Vang og Michelle Kristensen sender rørende beskeder afsted, til den hende.
Anne Bech blev 43 år og efterlader sig børnene Caroline og Louis.