Christiane Schaumburg-Müller Åxman tilbage i 'Vild med dans'

Kamille Isaksen

64 uger siden

|

25/09/2023
Nyheder
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Den tidligere "Vild med dans”-vært vil være til at finde i jubilæumssæsonen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Christiane Schaumburg-Müller Åxman har den seneste tid været i mediernes søgelys, da hun tidligere på måneden annoncerede, at hun var gravid og 26 uger henne med ønskebarnet. Efterfølgende har hun fortalt, at de sammen venter en pige, og at hele familien glæder sig til december måned, hvor terminen er sat til. 

Christiane Schaumburg-Müller Åxman meddelte i 2022, at hun ikke ville vende tilbage til danseprogrammet “Vild med dans”, da hun ville stoppe, mens legen var god.

Nu er det dog officielt, at hun regner med at vende tilbage på skærmen i jubilæumssæsonen. 

– Det tror jeg. Det forlyder det i hvert fald, at vi gør, lød det fra podcasteren i et interview med SE & HØR.

Det er ikke officielt, hvilket afsnit hun og TV2 planlægger hendes comeback til programmet. Det tegner dog til at være et af de senere i sæsonen, idet hun ikke planlægger at aflægge sin tidligere arbejdsplads et besøg i de første afsnit. 

I første program af jubilæumssæsonen var det skuespilleren Mia Lyhne, som var gæstedommer i danseprogrammet. Derudover er den tidligere dommer, Jens Werner, blevet bekræftet til at skulle være gæstedommer.