Chokolade-gigant varsler ændringer: Næste år er det slut

Mathias Nielsen

130 uger siden

|

27/06/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I 2023 er det slut.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er i denne verden mange varer, som specifikt er kendt for sit oprindelsessted. For eksempel er champagne fra regionen Champagne i Frankrig.

Er den boblende drik lavet på druer fra et andet sted, så hedder det en mousserende vin i stedet.

Ligeledes er fetaost fra Grækenland. I Schweiz er man god til at lave chokolade. Alpelandet er mest kendt for varianten Toblerone, som sågar er formet som alper. Det bliver ikke mere original “swiss chocolate”.

Men det vil snart forandres. Fra 2023 vil Toblerone nemlig ikke længere eksklusivt blive produceret i Schweiz.

Den voksende efterspørgsel på produktet gør nemlig, at man fra næste år også vil producere Toblerone-chokolade fra en fabrik i Slovakiet.

Selvom det kan stimulere den stigende efterspørgsel, så vil det også have negative konsekvenser.

– Af juridiske årsager kræver produktionsændringerne, at vi tilpasser vores emballage, så den overholder schweizisk lovgivning. Især betyder det et farvel til ordet ”Schweiz” på indpakningen, lyder det fra den amerikanske fødevaregigant Mondelez International, der ejer Toblerone-varemærket ifølge Forbes.

I Slovakiet producerer Mondelez i forvejen  kendte chokoladeprodukter som Milka og Suchard. 

Toblerone er skabt i 1908 på Tobler-familiens egen fabrik, og er siden blevet produceret i den schweiziske hovedstad, Bern.

Der bliver årligt produceret syv milliarder Toblerone-chokolader, hvoraf 97 procent af produktionen bliver eksporteret til 120 lande.