Hvert år forlader elever folkeskolen med dårligere karakterer fra niende klasses afgangsprøve, end de behøver. Det skriver Politiken tirsdag.
Det sker alene, fordi skolen ikke formår at løfte eleverne til det forventede niveau.
Sidste skoleår gjaldt det for mindst 43 skoler. Tallene fremgår af en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos, der rangerer landets skoler efter den såkaldte undervisningseffekt.
Opgørelsen er baseret på data fra Undervisningsministeriet, der har taget højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund.
Løfteevnen findes ved at sammenligne elevernes opnåede karakterer med, hvordan man forventer, at de ville klare sig, når man medregner forældrenes uddannelse og indkomst.
- Der er altså nogle skoler, der har elever, der knap nok kan læse og regne, selv om de har gået 10 år i skole. De har været gennem et helt skoleforløb uden at få særlig meget ud af det, siger Henrik Christoffersen, forskningschef hos Cepos, til Politiken.
Som noget nyt har Undervisningsministeriet i år offentliggjort informationer om elevernes trivsel og fravær og lærernes linjefagskompetencer på de enkelte skoler.
Det er netop den slags, der har betydning for, hvor på listen en skole bliver placeret, viser analysen fra Cepos. Elevernes trivsel har større betydning for deres faglighed end skolernes økonomi, skriver Politiken.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) siger om skolernes løfteevne, at det "bestemt ikke er godt nok", og at der føres tilsyn med skoler, der "falder virkelig igennem".
- Det er børn, hvis muligheder i forhold til uddannelse, job og resten af livet kommer til at stå dårligere, end de burde gøre. Hvis de bare havde valgt en anden skole, havde de stået bedre, siger hun til Politiken.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener, at ministerens udlægning er "forsimplet":
- Det tror jeg ikke på. Det er en for simpel måde at forklare en kompleks sag på, for der er mange faktorer, der har indflydelse. Alle skoler gør det så godt, som de kan, siger han til Politiken.
/ritzau/
