Selvom justitsministeren nu dropper systematisk overvågning af danskernes brug af internet, så stopper den massive overvågning af danskerne ikke, mener den liberale tænketank Cepos.
Overvågning af tid og sted for danskerne, når de bruger telefonen til at ringe, skrive beskeder eller går på internettet, fortsætter. Det er kun overvågningen af, hvilke internetsider danskerne besøger, som staten ikke længere vil registrere stikprøvevis.
- Det er et væsentligt skridt i retning af at sikre en større respekt for privatlivets fred. Det betyder dog desværre ikke, at den massive registrering af tele- og webdata stoppes helt, siger chefjurist i Cepos Jacob Mchangama.
Ingeniørforeningen er også tilfreds med droppet net-logning, og efterlyser samtidig en revision af persondataloven, oplyser Jørn Guldberg, it-talsmand for Ingeniørforeningen.
- Danskerne lever i dag med en persondatalov, der blev til længe før Facebook og andre sociale medier for alvor gjorde deres indtog, og derfor skal vi have sat speed på processen, så danskerne sikres ordentlige forhold omkring deres personfølsomme oplysninger på nettet, siger han.
I april underkendte EU-Domstolen EU's logningsdirektiv om tele- og netdata med henvisning til, at det "i særlig alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv".
- Selvom ministeren nu ophæver registreringen af internetdata, videreføres logningen af teledata med videre nemlig på baggrund af en snæver fortolkning af EU domstolens afgørelse, hvor det underliggende logningsdirektiv fra EU blev erklæret ugyldigt, mener Cepos-juristen.
EU-Domstolen underkendte direktivet, men juristerne i Justitsministeriet mener ikke, at de danske regler bryder med de grundlæggende rettigheder til et privatliv.
- EU-Domstolens afgørelse indeholder dog en grad af usikkerhed i forhold til, hvorvidt selve indsamlingen af personfølsomme oplysninger om alle mennesker uden forudgående mistanke eller lignende er foreneligt med EU's Charter, siger han.
- Derfor forventer jeg, at vi vil se en retssag, hvor domstolene får det sidste ord i forhold til, om de nuværende regler om telelogning er forenelige med charteret, siger chefjurist Jacob Mchangama, Cepos.
/ritzau/
