Caroline Wozniacki afslører: Denne slags fyr går jeg efter nu

Sol Stoffregen

10 år siden

|

11/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det smertefulde brud med Rory Mcllroy har ikke kun gjort Caroline Wozniackis tennisspil bedre, det har også betydet, at hun nu ved hvilke slags mænd, hun skal undgå og hvilke hun ska gå efter i fremtidige forhold.

Det skriver BT, som har interviewet tennisdarlingen, der i søndags blev nummer 2 i US Open efter mødet med sin gode veninde og tenniskollega Serena Williams.

Læs også: Her håner Caroline lavstammede Rory

Carolines drømmemand skal leve op til følgende:

- Jeg leder efter en fyr, der er ærlig. Det er vigtigst. Som er sjov at være sammen med, og som ikke tager sig selv for seriøst. Og så må det gerne være en højere fyr, så jeg kan gå i højhælede. Men ingen er perfekte. Nogle gange kan jeg sætte kryds i alle boksene, på nær en eller to... Jeg har en lang liste, så jeg kan blive ved. Jeg er ret krævende med, at boksene skal kunne krydses af, udtaler Caroline Wozniacki til BT.

Da den irske golfspiller valgte at gøre det forbi med Caroline Wozniacki i maj og dermed aflyse deres bryllup og skuffe de mange indbudte gæster, foregik det ikke på en måde, der gav krydser i Carolines lille sorte bog.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Jeg var chokeret. Jeg troede i det mindste, at jeg ville få besked ansigt til ansigt, men det var en opringning, og så hørte jeg ikke fra ham igen. Sådan var det, sådan sluttede det. Det er ikke en situation, som man forventer eller kan forberede sig på. Så jeg var i chok i nogle dage efterfølgende, fortæller Caroline Wozniacki til BT.
 
Caroline og Rory nåede at være sammen i tre år.