Brasilianerne tror på brasiliansk VM-guld

admin

10 år siden

|

08/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et flertal af brasilianerne tror på, at Brasilien vinder det kommende fodbold-VM på hjemmebane.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Datafolha har lavet for den brasilianske avis Folha de São Paulo.

68 procent af de adspurgte personer peger på Brasilien til at vinde VM for sjette gang. Fem procent peger på Tyskland, mens tre procent har de regerende mestre fra Spanien eller Brasiliens ærkerival fra Argentina til at vinde.

Den brasilianske landstræner, Luiz Felipe Scolari, vurderes positivt blandt 68 procent af de adspurgte personer.

Det er den største tillidserklæring til en brasiliansk landstræner, siden en lignende meningsmåling blev foretaget i 2002.

Datafolha spurgte 4337 brasilianere over 16 år i en meningsmåling, som blev foretaget i sidste uge.

Åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien spilles på torsdag.

/ritzau/dpa