Biografkæde giver Madonna karantæne

Aller

11 år siden

|

15/10/2013
Alamo Drafthouse-biograferne forbyder enhver brug af mobiltelefoner og reglerne bliver håndhævet, uanset hvem der overtræder dem. Madonna har derfor fået besked på, at hun ikke længere er velkommen. Hvis hun vil besøge en af kædens kultbiografer igen, kræver det en undskyldning. Popdronningen blev grebet på fersk gerning i New York, hvor hun så Steve McQueens anmelderroste drama »12 Years a Slave«. Det skete som led i byens internationale filmfestival i sidste uge og filmkritikeren Charles Taylor sad også i salen. Han skriver nu, at »Madonna var den mystiske blondine med sorte kniplingshandsker, som ikke ville holde op med at skrive beskedder på sin Blackberry hele vejen gennem første halvdel af filmen«. Taylor fortæller videre, at en kvinde ved siden af sangerinden tilsidst bad hende om at lægge telefonen væk, men fik et beskidt svar. »Under det stående bifald efter filmen sneg blondinen sig ud fra rækken. Skuespilleren Jason Alexander spurgte, hvem hun var og begyndte at kigge på gulvet. Her fandt han en kuvert med påskriften »2 billetter til Madonna«. Vi andre så os omkring og ude i sidegangen stod hun ganske rigtigt iført sine sorte handsker - den værste person i USA«, beretter den anerkendte skribent og universitetslærer. Madonnas opførsel har fået biografkædens direktør Tim League til at give popstjernen karantæne. Han fastslår på Twitter, at hun er udelukket indtil der falder en undskyldning. Der er også forbud mod at snakke under filmene i Alamo Drafthouse-biograferne og personalet bortviser gerne folk, der overtræder reglerne.

Dagens topnyheder