I de verserende forhandlinger om politiets fremtidige økonomi overvejer regeringen angiveligt at se på, om betjente fortsat skal ansættes som tjenestemænd, skriver Jyllands-Posten.
Ifølge avisens kilder oplyste finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på det første forhandlingsmøde om politiets økonomi, at partierne undervejs i forhandlingerne skal kigge nærmere på tjenestemandsreglerne.
De indebærer i dag, at det er meget svært at afskedige betjente: De kan ikke fyres uden et forudgående tjenstligt forhør, og bliver de afskediget, har de som hovedregel ret til løn i tre år.
Til gengæld betyder reglerne, at betjente ikke kan strejke.
- Det er dyrt at komme af med tjenestemænd, mens det ikke er dyrt at komme af med overenskomstansatte, så det øger frihedsgraderne for arbejdsgiverne, siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, til avisen.
Han forklarer, at det siden 1980'erne har været et mål fra statens side at reducere antallet af tjenestemænd.
Formanden for betjentenes fagforbund, Claus Oxfeldt, siger, at han ikke har fantasi til at forestille sig, at regeringen vil gøre alvor af snakken.
Også Dansk Folkeparti siger på forhånd nej til at ændre på reglerne.
- Vi er afhængige af, at betjentene kan fungere uanset hvad - det vil sige, at de ikke skal kunne strejke. Derfor er vi skeptiske over for at fjerne tjenestemandsbegrebet, siger retsordfører Peter Skaarup til Jyllands-Posten.
Hverken Socialdemokraterne eller Venstre ønsker at kommentere, hvordan de ser på betjentenes ansættelsesvilkår.
De politiske forhandlinger om et politiforlig forsætter onsdag, hvor det blandt andet skal diskuteres, om politiuddannelsen skal forkortes fra tre til to år.
Bliver det en realitet, kan det dog ifølge eksperter få den konsekvens, at de nye betjente får en markant lavere løn, fordi offentligt ansatte normalt aflønnes med udgangspunkt i deres uddannelsesbaggrund og -længde.
/ritzau/
