Betalingsmur smækker ned over lokale netmedier

Ann Katrine Warren

12 år siden

|

07/11/2012

Dagens topnyheder

Klokken 12  rejses der en betalingsmur på samtlige seks dagblade under Midtjyske Medier, så man ikke længere gratis kan læse de lokale nyheder. Nu skal man betale 99 kroner om måneden for at få adgang.

Der er tale om netsiderne for Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Lemvig, Holstebro-Struer og Ringkøbing-Skjern.

- Det er nyt, det vi nu gør, og mange undrer sig over, at vi »tør« lukke for den gratis adgang. Men helt ærligt. Vi tør og vi vil ikke lade være. Skal Østjylland også fremover have lokale dagblade, så er det nu vi er nødt til at ændre opfattelsen af, at nyheder på nettet er gratis at lave, skriver chefredaktør for Århus Stiftstidende Turid Fennefoss Nielsen i sin leder på stften.dk

Avisernes abonnenter vil få gratis adgang til netnyheder.

Betalingsmur er dog ikke noget, som rammer dagens.dk, så her kan du fortsat læse nyhederne helt gratis.

Er det klogt af medierne at indføre en betalingsmur? Er du villig til at betale for nyheder på nettet?