Et flertal i Folketinget er enig med regeringen i, at det skal kunne betale sig for en kontanthjælpsmodtager at arbejde. Derfor blev det omstridte kontanthjælpsloft vedtaget torsdag middag efter en afstemning.
Det vækker glæde hos Venstre, som længe har argumenteret for et "moderne kontanthjælpsloft", der skal sikre en "sund forskel mellem arbejdsindkomst og overførselsindkomst".
- Det er ikke bare sund fornuft – det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i en pressemeddelelse.
For et kontanthjælpsægtepar med tre børn stiger gevinsten ved at arbejde ifølge regeringen fra 1400 kroner i dag til 3700 kroner om måneden efter skat, når det nye kontanthjælpsloft får virkning fra 1. oktober.
For en enlig forsørger med tre børn stiger gevinsten fra 600 kroner til 4400 kroner om måneden efter skat - beregnet ud fra standardiserede familietyper.
- Det har været vigtigt for regeringen, at kontanthjælpsloftet har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden.
- Af samme grund har vi valgt at undtage en gruppe af handicappede med et særligt boligbehov, så de ikke risikerer at miste deres boligstøtte på grund af loftet, siger Jørn Neergaard Larsen.
Regeringen regner med, at 700 personer vil komme i fuldtidsjob som følge af reformen. Til sammenligning havde 28.480 personer sidste år været på kontanthjælp uafbrudt i fem år.
De tal viser dog, at betydningen er "marginal" ifølge De Radikales beskæftigelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen (R).
- Vi er fuldstændig enig med regeringen i, at vi skal have mange flere i arbejde. Men et meget stort problem ved mange modtagere er andet end arbejde, og det er dem, vi skal håndtere. Man kan ikke vælge at være på kontanthjælp og sige nej til job, siger hun.
/ritzau/
