Det vigtigste under en redningsaktion ved en sammenstyrtet mine som den, de tyrkiske myndigheder står midt, er at danne sig et overblik over omfang og antal tilskadekomne, siger sektionsleder Thorbjørn Nesjan fra Beredskabsstyrelsen.
Tirsdag kulminerede en eksplosion og en brand i, at en kulmine styrtede sammen i det vestlige Tyrkiet i byen Soma i Manisa-provinsen. Mindst 232 minearbejdere meldes dræbt ud af de 787, der var på arbejde, da ulykken indtraf.
- Det er en kompliceret redningsindsats, de nu står overfor. Det er der ingen tvivl om. Det er dybt under jorden, langt inde i minen.
- Den største udfordring, når folk er fanget i en sammenstyrtning, er tid, fordi de kan ligge fastklemt, og ilt kan være en mangelvare, siger sektionsleder Thorbjørn Nesjan, der tidligere har deltaget i redningsaktioner efter jordskælv i udlandet.
Han forklarer, at eksplosionen kan være opstået ved, at der er for meget kulstøv i luften. Hvis det blander sig med luft, kan det eksplodere, hvis der er en tændkilde.
Noget af det vigtigste er, at de skadelige gasser skal ud af minen, så man kan arbejde og ikke risikerer, at den eksploderer igen.
- Det gør man ved at ventilere gennem de store ventilationsanlæg, der er i minen. Det har man en procedure for ved sådanne ulykker, siger han.
Dernæst er det vigtigt hurtigst muligt at nå ind til de nødstedte medarbejdere, hvilket er en kamp mod tiden.
- Man afstiver omgivelserne, så de ikke falder mere sammen. Når man har skabt et sikkert arbejdsmiljø omkring sig, kan man begynde at afstive videre og roligt arbejde sig ind til de indespærrede. Det tager fandens lang tid, og de må arbejde i døgndrift.
- Det er kompliceret, fordi der er lange transportveje. Som jeg forstår, er der gasser eller støv nede i minen, som gør, at de får et farligt arbejdsmiljø. Det svarer til en ildebrand, hvor man tager røgdykkerudstyr på for at trænge ind, siger han.
Tyrkiets værste mineulykke indtræf i 1992, da 263 minearbejdere blev dræbt ved en gaseksplosion i en mine i byen Zonguldak.
/ritzau/
