De Konservatives spidskandidat, Bendt Bendtsen, glæder sig over et mandat til De Konservative i EU-Parlamentet, da han var usikker på, om han overhovedet blev valgt, da valgkampen gik i gang.
- Det ser ud til, at vi genvinder mandatet. Det har vi kæmpet hårdt for, vi startede helt nede på 3,8 procent, siger Bendt Bendtsen.
- Det er først gang siden, jeg for første gang stillede op til Folketinget i '94, at jeg har haft den fornemmelse i min mave, hvor jeg var usikker på, om jeg ville blive valgt eller ikke ville blive valgt, siger Bendt Bendtsen.
- Det ville være en katastrofe for de konservative, siger Bendt Bendtsen om, hvad det ville betyde, hvis de ikke fik et mandat.
/ritzau/