Bundesligaens nummer to Bayer Leverkusen har det svært for tiden.
Holdet har tabt tre kampe i træk, og lørdag holdt det meget hårdt med at besejre VfB Stuttgart, som ellers kæmper lidt i tabellens nederste del.
Leverkusen vandt 2-1 efter en sen scoring af Eren Derdiyok.
Det var Stuttgarts Moritz Leitner, som bragte gæsterne foran efter 12 minutters spil. Leitner scorede med venstrebenet efter et hjørnespark.
Stefan Kiessling udlignede for hjemmeholdet midtvejs i første halvleg.
Derefter troede de fleste nok, at kampen ville ende uafgjort, men 10 minutter før tid afgjorde Eren Derdiyok kampen med et fint hovedstød i straffesparksfeltet. Derdiyok headede boden nedad og scorede sikkert til 2-1.
Stuttgarts Vedad Ibisevic burde faktisk have udlignet til 2-2 få minutter senere, men sparkede desværre for gæsterne forbi målet.
Med William Kvists lejeaftale med Fulham, er Stuttgart nu uden dansk islæt i startopstillingen. Det var flere af de øvrige danskerklubber også denne lørdag.
Som i sidste weekend, var hverken Niki Zimling eller Bo Svensson med hos Mainz 05. Holdet vandt hjemme med 2-0 over SC Freiburg. Joo-Ho Park scorede for Mainz midt i første halvleg, mens Ja-Cheol Koo øgede til 2-0 kort før tid.
Jannik Vestergaard fik kun meget lidt spilletid, da Hoffenheim hjemme besejrede kriseramte Hamburger SV med 3-0. Den danske forsvarsspiller blev skiftet ind i overtiden.
Schalke 04 vandt hjemme 2-1 over sin værste konkurrent Wolfsburg. Med den sejr overtager Schalke fjerdepladsen fra Borussia Mönchengladbach, som senere lørdag skal møde Hannover 96 ude.
I et opgør om pladserne midt i tabellen vandt Augsburg hjemme med 3-1 over Werder Bremen.
Bundesligaens suveræne førerhold, Bayern München, møder søndag Eintracht Frankfurt hjemme. Her kan sydtyskerne genskabe en føring på 13 point i Bundesligaen.
/ritzau/