Bagmandspoliti rejser tiltale i kartelsag

admin

10 år siden

|

14/05/2014

Dagens topnyheder

Bagmandspolitiet rejser tiltale i den første af 33 mulige sager om kartelvirksomhed i byggebranchen.

Der er ifølge bagmandspolitiet tale om en såkaldt prøvesag, hvilket vil sige, at man afventer sagens udfald, før man tager stilling til, om der skal rejses tiltale mod andre virksomheder i sagskomplekset.

I prøvesagen bliver virksomheden tiltalt for at have overtrådt konkurrenceloven i forbindelse med 14 entrepriser, hvor der er indgået ulovlige aftaler, som vedrører kontrakter til en værdi af cirka 100 millioner kroner.

Efterforskningen af sagen har medført, at 33 virksomheder er blevet sigtet for at overtræde konkurrenceloven.

/ritzau/