Kuriøse sager om ligestilling fylder for meget i Ligebehandlingsnævnets arbejde, og derfor har alle partier i Folketinget lavet en aftale, der skal sikre, at de såkaldte bagatelsager ikke bremser arbejdet på at modvirke forskelsbehandling og diskrimination.
Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
- Man skal selvfølgelig ikke kunne fyres, fordi man er gravid, eller diskrimineres på grund af sin etnicitet. Det vil vi ikke acceptere, og derfor er det vigtigt, at vi har Ligebehandlingsnævnet.
- Det er samtidig vigtigt, at nævnet bruger kræfterne rigtigt og ikke spilder tid på de mere bagatelagtige sager, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
Ifølge Beskæftigelsesministeriet betyder ændringen, at Ligebehandlingsnævnets sekretariat tjekker klagen, hvor man vurderer, om sagen er stor nok. Hvis ikke en klager opfylder betingelserne, bliver man afvist.
Ifølge ligestillingsminister Manu Sareen (R) har nævnet brugt kræfter på "useriøse" sager, og det er dem, der skal luges ud i.
- Fremover skal nævnet alene bruge tid på dem, der rent faktisk har været udsat for forskelsbehandling i stedet for at skulle forholde sig til kuriøse sager som for eksempel et arrangement på det lokale bibliotek, der udelukkende er for mænd.
- Samtidig sikrer vi, at ingen sager falder igennem eller ikke bliver rejst, fordi Institut for Menneskerettigheder nu kan rejse principielle sager, som har almen interesse, siger socialminister Manu Sareen.
Folketingets partier har aftalt, at nogle sager kan have være så principielle, at de skal prøves i Ligebehandlingsnævnet. Og det kan også ske, selv om der ikke er en borger, der har indbragt sagen.
Det åbner en dør op for Institut for Menneskerettigheder, så det kan indbringe en sag, hvis den har principiel karakter eller er af offentlig interesse.
Forslaget kræver en lovændring, og det ventes at træde i kraft 1. juli.
/ritzau/
