En 47-årig mand blev stærkt chokeret og med skader i ansigtet bragt til skadestuen torsdag aften efter et overfald i Tilst.
Manden var i den lokale idrætshal, da han ved 20-tiden bemærkede en gruppe unge mænd, som var på vej ind i damernes omklædningsrum. Den 47-årige bad de unge mænd om at forlade området, men det fik gruppen til at gå amok og overfalde manden med blandt andet spark og slag. Det oplyser Østjyllands Politi.
De unge mænd beskrives som værende af udenlandsk oprindelse og cirka 16-17 år.
Politiet vil gerne høre var eventuelle vidner i sagen.