Backstreet Boys har store nyheder til alle 90’er-børnene derude

Ninna Andreasen

451 uger siden

|

04/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Husker du 90’erne som en tid, hvor du sukkede efter de fem medlemmer af Backstreet Boys? Så er der godt nyt.

Fredag bekræftede et af medlemmerne af drengebandet, Nick Carter, at han og vennerne laver en genforening næsten 20 år efter, deres første plade kom på gaden.

Ifølge ET online har bandet skrevet under på en kontrakt på ni koncerter med promotoeren Live Nation. De vil teste “badevandstemperaturen” for, om bandet kan bære flere koncerter på længere sigt. 

- Hvis det går godt, tror jeg, at det åbner døren for, at vi vil gøre det i fremtiden. Så det kommer helt sikkert til at ske, men vi vil lave et test-show først, siger Nick Carter.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor de første koncerter skal finde sted. Men sangeren siger, at fans kan forvente et stort og spektakulært show med alle Backstreet Boys’ største hits og alle fem bandmedlemmer.

Læs også: 20 tegn på, at du voksede op i 90’erne

Hvorvidt baggårdsdrengene kommer til Europa, er endnu uvist. Men hvis det går godt med test-koncerterne, kan det jo være, at danske fans også får muligheden for at skråle med på “I want it that way”.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: