Avis: Venstre i Stevns ønsker ny formand

admin

10 år siden

|

02/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Venstre i Stevns Kommune har besluttet, at man ikke længere støtter formand Lars Løkke Rasmussen, men peger på næstformand Kristian Jensen, erfarer Berlingske.

Dermed har endnu en af Venstres kommuneforeninger vendt Løkke ryggen forud for tirsdagens hovedbestyrelsesmøde, hvor Løkkes politiske fremtid er det altoverskyggende emne.

Ifølge Berlingske har Hans Peter Michaelsen, formand for Venstre i Stevns, mandag sendt en mail til Venstres forretningsudvalg, hvor det fremgår, at man ikke længere har tillid til, at Lars Løkke Rasmussen fortsat kan lede Venstre og genvinde statsministerposten.

Stevns er dermed nummer 15 i rækken af Venstres kommuneforeninger, som offentligt har meldt ud, at man ønsker en ny partiformand.

/ritzau/