Ansatte i FN's hjælpeorganisation for Palæstina fyret: Mistænkes for involvering i Hamas-angreb

Mathias Busekist

47 uger siden

|

26/01/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er voldsomme beskyldninger, der har set dagens lys.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hjælpeorganisationsorganet i FN har vakt stor uro efter deres seneste fyringsrunde.

En voksende mistanke i FN har i hvert fald medført, at flere har fået smidt en fyreseddel i hånden.

Sparket skyldes, at flere af de medarbejdere, som alle har været en del af FN's hjælpeorganisation for palæstinenserne, mistænkes for at have været involveret i Hamas' angreb på Israel 7. oktober.

Derfor har UNRWA, ikke overraskende, selv indledt en undersøgelse af dets ansatte, skriver Ritzau.

"De israelske myndigheder har givet UNRWA oplysninger om den påståede involvering af flere UNRWA-medarbejdere i de forfærdelige angreb på Israel 7. oktober," udtaler generalkommissær i UNRWA, Philippe Lazzarini.

"For at beskytte agenturets evne til at levere humanitær bistand har jeg truffet beslutningen om øjeblikkeligt at opsige disse medarbejderes kontrakter og iværksætte en undersøgelse for at fastslå sandheden uden forsinkelse."

Og ovennævnte beskyldninger har såmænd allerede fået konsekvenser.

Efter beskyldningerne kom frem, har USA nemlig med ét sat sin økonomiske støtte til UNRWA.

Agenturet yder humanitær bistand til blandt andre palæstinensere i Gaza og på Vestbredden.

Angrebet har givet ly til personer, der flygter fra bombardementer og en landoffensiv, som Israel indledte i Gaza efter 7. oktober. Her blev 1200 mennesker dræbt og 253 mennesker taget som gidsler ifølge Israel, skriver Reuters.