Mens den rufferidømte Anni Brinch venter på hvor hun skal afsone sin straf, rejser hun nu til Rhodos for at nyde lidt ferie.
Anni Brinch blev i juli idønt henholdvis 18 måneder og seks måneders fængsel for rufferi og skyldnersvig, men det er endnu uvist hvor hun skal afsone sin straf.
- Jeg går stadig og venter på at få besked, og det har jeg gerne villet have meget længe,siger Anni Brinch, der tidligere hed Fønsby til efternavn, til bt.dk.
Hun afviser påstanden om, at hun skal afsone i Horserød.
- Det ved jeg intet om, det bliver ikke i næste uge, for der er jeg på Rhodos, siger hun.
Brug tre timer af din tid på den store Røde Kors indsamling søndag den 2. oktober - Gør en verden til forskel - Se mere her
Anni Brinch har planer om at tage sin 15 måneder gamle datter, Victoria med sig i fængsel, og udtalte i dengang til bt.dk:
- Jeg har ringet til kriminalforsorgen og forhørt mig, men de kan ikke give mig et tidspunkt eller et sted. De er meget søde derinde og har lovet at kalde mig ind til en snak inden, så jeg ikke skal gå og vente på, at et brev bare dumper ind ad brevsprækken, og så skal jeg af sted, siger Anni, der enten skal afsone i Horserød eller i et pensionat i Lyngby.
- Ikke at vide hvad der skal ske eller hvornår, det er barsk. Jeg prøver at se det hele med en positiv vinkel, og sætte det i et større perspektiv, forklarer Anni Brinch.