- I går troede jeg, at min søn var død.
Anna-Carin Wallins ord rammer tusinder på de sociale medier, efter at hun skrev dem og lagde dem på facebook torsdag.
Hendes 22-årige dreng har sukkersyge (diabetes type 1), og Anna-Carin har efterhånden mistet fornemmelsen af, hvor mange gange hun har set sin søn ligge rystende af insulinchok, hvor mange gange hun har ringet efter en ambulance, og hvor mange gange hun har set ham slået til blod af sine fald, når han besvimer i kramper.
- Jeg hører ofte, at diabetes ikke er så slemt, at der er gode behandlingsmuligheder nu. Men diabetes ER livsfarligt, og selvom der er behandlingsmuligheder, så er der ikke altid adgang til dem.
Læs også: Danske forskere har godt nyt: Baner vejen for at behandle depression og adhd
Sønnen bærer en måler, som sender blodsukkerværdier via en app til ham selv og til moderen. Onsdag fik hun derfor en besked om, at tallene var alt for lave, så hun skyndte sig ind i en taxa og fik ringet efter en ambulance.
De ankom til sønnens lejlighed samtidig, og det er Anna-Carin lykkelig for. Synet, der mødte dem, var nemlig det værst tænkelige: Hendes søn, Erik, lå besvimet på køkkengulvet. Hun kunne ikke se, om han trak vejret. Hun vidste ikke, hvor længe, han havde ligget der, uden at få nok ilt.
Selvom Erik har det okay nu, har hun svært ved at slippet synet af ham, da han lå på køkkengulvet, livløs.
Erik selv er præget af sin sygdom, som han kalder et heltidsjob. Det påvirker hans job og han relationer til andre dagligt. Appen og måleinstrumentet har dog gjort hans liv lettere, og derfor bruger Anna-Carin oplevelsen til at kritisere, at alle ikke får de samme hjælpemidler, som i sidste ende kan redde liv, mener hun.
Hun håber at rejse opmærksomhed omkring metoden med et måleinstrument og en app, fordi den i sidste ende reddede Eriks liv. Desværre, siger hun, er det ikke ale regioner i Sverige såvel som andre lande, der stiller muligheden til rådighed over for svært ramte diabetes-patienter. Ofte bruges argumenter om, at effekterne af metoden ikke er gode nok eller beviselige, men det mener Anna-Carin, at hendes oplevelse modbeviser. Ambulancen kom i sidste øjeblik, og det er hun lykkelig for i dag.
Igår trodde jag att min son var dödIgår rusade jag fram till min sons lägenhetsdörr tillsammans med två ambulansfö...
Posted by Anna-Carin Wallin on Thursday, April 7, 2016
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: