Ammende mor raser: Ikea-medarbejder kaldte hende klam

Sol Stoffregen

10 år siden

|

17/03/2014

Dagens topnyheder

Da 24-årige Brea Redder fra Ottawa i Canada forleden var ude at handle med sin toårige søn og sin ni måneder gamle datter i møbelgiganten Ikea, blev hun rystet over en oplevelse. Det skriver huffingtonpost.ca.

Episoden udspillede sig, da den 24-årige mor manglede prisen på en vare. Derfor stillede hun sig i kø. Undervejs blev hendes datter urolig, og hun begyndte at amme hende. 

Da det blev Breas tur, kom en medarbejder hen og sagde, ifølge moren, at hun var ulækker og skulle tage sin datter og gå ud på toilettet, fordi hun optog en plads i køen for de andre.

LÆS OGSÅ: Dette nøgenbillede redder sportsstjerne fra kræft

Den besked gjorde Brea rasende og fik hende til at skrive på Ikeas Facebook-side og brokke sig over episoden.

Efterfølgende har Ikea sendt huffingtonpost.ca følgende besked som svar på Breas klage:

LÆS OGSÅ: Hjerteskærende video: Veninder laver smuk overraskelse til kræftsyg kvinde

"Vi har været i kontakt med kunden for at undskylde, vi tager situationen alvorligt og undersøger, hvad der skete. Vi accepterer ikke, at nogen siger noget negativt til en ammende mor. Dette er ikke i overensstemmelse med vores kultur og værdier. IKEA støtter mødres ret til at amme åbent. Vi sørger for private rum til alle, der er interesseret i et roligt øjeblik, men vi hilser ammende mødre velkommen overalt i vores butikker. Vi er en familievenlig virksomhed, der stræber efter at have et behageligt miljø for alle vores kunder".

I 2009 i New York i USA blev en ammende kvinde, Sarah Miller, også bedt af en Ikea-medarbejder om at gå ud på toilettet og amme.