Bornholms Andelsmejeri tilbagekalder økologisk sødmælk og letmælk efter fund af listeria, skriver fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om økologisk sødmælk og økologisk letmælk produceret 4. april 2015 med mindst holdbarhed til 11. april 2015.
Der er i en egenkontrolprøve udtaget af virksomheden påvist Listeria monocytogenes. Selv om den angivne holdbarhed er udløbet, kan forbrugere have produktet indfrosset hjemme, advarer fødevarestyrelsen.
Mælken er solgt i følgende butikker:
Netto Aakirkeby
Netto Allinge
Netto Nexø
Netto Rønne St. Torv
Netto Rønne Ø. Ringvej
Spar Gudhjem
Spar Aakirkeby
Spar Nexø
Eurospar Bornholmercentret Rønne
Grønbech og Co. ApS, Storegade Hasle
Statoil i Rønne
Dagrofa Bornholm A/S Skovlund
BC Catering Bornholm
Listeria kan forårsage sygdom. Symptomerne er influenzalignende såsom feber og hovedpine.
I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.
Fødevarestyrelsen råder til, at man kasserer sin mælk eller leverer den tilbage til butikken, hvor den er købt.