Advarer: Kan koste dig dyrt i udlandet

Mathias Nielsen

87 uger siden

|

21/04/2023
Nyheder
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Den elektroniske p-skive er super smart, men det er ikke alle steder at den er en fordel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den elektroniske p-skive har uden tvivl reddet mange bilejere fra en knap så rar hilsen i forruden i form af en parkeringsafgift.

Dog er der to gange om året, hvor det kan give problemer.

Det er, når der skal skiftes mellem sommer- og vintertid. Resten af året skulle det gerne køre problemfrit, men sådan forholder det sig faktisk ikke helt.

FDM kan nemlig oplyse, at den elektroniske p-skive ikke er verdens bedste hjælpemiddel i resten af Europa.

Mange lande omkring os har nemlig andre krav til bilens p-skive, end dem der gælder i Danmark, og dermed er den danske p-skive ugyldig flere steder.

I Danmark indstilles en p-skive efter hvert kvarter, men andre steder er det hver halve time.

Det gør, at en dansk p-skive faktisk er direkte ugyldig disse steder, da indstillingen er forskellig.

- Det kan synes underligt og krakilsk, men når loven er, som den er, i landene omkring os, kan man ikke stille noget op. At man på den danske p-skive stiller tiden frem til nærmeste kvarter og ikke halve time, gør det ikke mindre besynderligt, da det alt andet lige er mere præcist, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange på FDMs hjemmeside og tilføjer:

- Det havde været mere forståeligt, hvis det forholdt sig modsat. Derfor forstår vi det også, hvis nogle har svært ved at se logikken i det.

Blandt de lande, hvor den danske p-skive er ulovlig, er nabolandet Tyskland, Østrig og Spanien, mens den til gengæld er tilladt i Holland, Frankrig og Norge.

Du kan se listen over Europa og de forskellige regler her.