Vinderen af godt 26 millioner kroner i Lotto i lørdags har meldt sig hos Danske Spil.
- Vi har endelig hørt fra vinderen, der havde købt vinderkuponen i i Kvickly i Åbyhøj ved Aarhus, fortæller kommunikationsmedarbejder, Karen Minke.
Helt nøjagtigt skal vinderen dele godt 52 millioner kroner med en anden heldig lottospiller. Og det bliver altså til 26.061.651 kroner.
Danske Spil oplyser, at vinderen ønsker at være anonym og vedkommende har sagt ja til økonomisk rådgivning fra Danske Spils Millionærrådgiver.