Fredag kunne Ekstra Bladet bringe et trist læserbrev fra en 82-årige pensionist, der efter et yderst kritisabelt sygdomsforløb nu føler, at hun bliver nødt til at fortæller sin historie.
- Jeg er 82 år og åbenbart for langsom til at gå gennem en svingdør i et supermarked. Derfor brækkede jeg skulderen i City 2 (et indkøbscenter i Høje Tåstrup, red.) den 2. marts. I 45 minutter lå jeg på fortorvet og ventede på ambulancen. Den kom, og efter få timers behandling blev jeg sendt hjem.
Sådan indleder den 82-årige Birthe sit brev til Ekstra Bladet.
Hun fortæller yderligere, at hun den sammen aften, hun kom hjem fra hospitalet, pludselig besvimede på badeværelset.
- Heldigvis valgte en bekendt at sprænge hoveddøren, da hun ikke kunne komme i kontakt med mig. Jeg lå i en blodpøl, havde slået mig på radiatoren og kom tilbage til hospitalet, skriver hun.
Da Birthe fem dage senere blev udskrevet, var der ikke meget støtte at hente fra hverken hospitalet eller kommunen, og ifølge hende selv fik hun derfor ingen krykker med hjem.
- Hjem nu igen fra hospitalet efter 5 dages indlæggelse og uden forventede hjælpemidler med herfra. Det oplyses fra kommunal side, at det er op til hospitalet at udlåne krykker m.v og frem og tilbage. Der er tale om politiske bestemmelser, som ikke kan fraviges, forklarer Birthe.
- Nej, ingen vil udlåne hjælpemidler, men hvis man har en antik stok fra et familiemedlem, kan man overleve ved hjælp af det, skriver hun og fortæller videre, at de travle hjemmehjælpere, der kommer på besøg, kun har tid til det allermest nødvendige, og at det derfor tog hende 49 dage, før hun fik en badebænk, som efter hendes ulykke var nødvendig for, at hun kunne komme i bad. Badebænken kom endda først efter pres fra Birthes netværk.
- At visitere folk, som tidligere var rutine, er nok sparet væk, hvilket ikke kan lastes egne private læger, som også må finde sig i nye politiske påfund og besparelser. Så kunne man ellers, som andre, ligge og være usikker på om det var ro eller bevægelse, der ville være bedst, skriver hun.
Tilbage står Birthe nu med en meget trist oplevelse, efter at ingen havde tid eller overskud til at hjælpe hende. I 49 dage måtte hun vente på et bad, og til sidst havde selv hendes hund svært ved at holde lugten ud.
- Min hund synes, jeg lugter, sandt nok. Det er hvad der kan komme ud af ikke at blive vasket i 49 døgn. Huden skaller og minder om afblegede cornflakes med underlag af flødeost med en kraftig grim stank, forklarer hun.
- På TV kan folk så med lille ironisk smil betragte formænd for interesse-organisationer (for f.ex. Ældresagen) udtale, hvor hyggeligt, det er at spise sammen med andre. Klart nok. Det er sikkert også mere underholdende, end at bekymre sig om forsømte ældre i vort land, hvor der fra politisk side råder velfærd overalt, skriver Birthe, der nu håber, at hende brev vil blive læst rundt omkring i både sundhedsvæsenet og det kommunale system.
Hvad tænker du om Birthes situation?
Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:
