78-årig omkommer under svømmetur i Skive Fjord

admin

441 uger siden

|

06/06/2016

Dagens topnyheder

En 78-årig mand mistede mandag eftermiddag livet, da han var ude at svømme i Skive Fjord.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Sammen med en kammerat var han taget ud at sejle på fjorden, fortæller vagtchef Ole Vanghøj.

På et tidspunkt besluttede de to kammerater at springe i vandet og tage en svømmetur.

- Da de er ude at bade, får den 78-årige det pludseligt dårligt og går under, siger Ole Vanghøj.

Kammeraten skynder sig op i båden og får ringet 112. Derefter sejler han hen til den 78-årige.

- Det lykkedes ham at få fat i ham og holde ham over vandet, indtil redningsmandskabet kommer frem, fortæller vagtchefen.

Men den 78-årige mands liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død, da redningsmandskabet fik ham i land.

/ritzau/