7 overraskende ting der kan ødelægge dit sexliv

Redaktionen

453 uger siden

|

22/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rigtig mange mænd rammes på et eller andet tidspunkt i deres liv af rejsningsproblemer, og det er dermed ingen skam, men en problemstilling, der kan tages hånd om så at sige.

Problemerne rammer selvsagt mændene selv, men også deres partner, og de kan skyldes alt fra psykiske lidelser så som stress, depression eller præstationsangst til fysiske grunde. I langt de fleste tilfælde hænger et slapt lem, manglende orgasme eller en ikke-eksisterende sexlyst sammen med sidstnævnte; altså nogle fysiske ting – noget, du indtager eksempelvis. Problemerne kan fx skyldes følgende:

1) Blodtryksmedicin
… kan give dig rejsningsproblemer ifølge medicinsk chef ved New York Universitetscenter for mænds sundhed (Langone’s Preston Robert Tisch Center for Men’s Health).

Såkaldte betablokkere og vanddrivende medicin, som bruges som blodtrykssænkende behandling, sænker desværre også blodtrykket i penis, som derfor kan få svært ved at blive hård. Oplever du dette, findes der medicin, der ikke har indflydelse på potensen, og du kan derfor tale med din læge om problemet.

2) Sygdom
Omvendt kan rejsningsproblemer også hænge sammen med netop hjerte- og karsygdomme, diabetes, en operation efter fx prostatakræft ifølge sitet apotek.dk.

3) Kost
Overvægt og rygning er også syndere, der ikke kun sætter sig på lunger og maven, men altså også går i bukserne.

4) Smertestillende medicin
- Jeg har set patienters testosteron-niveau falde darstisk i min praksis, når de tager fx receptpligtigt smertestillende, siger doktor Köhler til Mens Health.

Pillerne kan have indflydelse på hormonproduktionen i testisklerne, hvilket kan ødelægge en mands sexlyst og gøre, at han ikke får erektion.

Læs også: Søgte læge efter 35 viagra-piller havde givet ham erektion i fem dage - hans forklaring var bizar

5) Antidepressiver
Dit humør og din tilstand burde blive bedre af pillerne, men visse typer af antidepressiv medicin går i bukserne og efterlader penis slap. Op mod en tredjedel af mennesker på antidepressiver oplever en nedadgående sexlyst og for mænd betyder det typisk, at de ikke kan få orgasme, ifølge Mens Health.

6) Sovemedicin
Visse typer af sovemedicin får andet end dig til at sove. Oplever du problemer, så søg læge.

7) Marijuana
Flere tidligere studier viser, at mænd, der på den ene eller anden vis indtager stoffet, er mere disponeret for at komme for tidligt eller slet ikke kunne komme.

Det er dermed ganske normalt at opleve manglende sexlyst eller problemer med at få orgasme eller erektion. De fleste af ovenstående problemer kan løses, og hvis du oplever dem gentagne gange, kræver det udelukkende at du går til lægen og taler med dit partner om det. 

Læs også: 7 måder at gøre din mand blød i knæene – og hård andre steder

Læs også: 15 hårde facts om mandens vedhæng
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: