57-årige Kurt Møller fra Munkebo er i eftermiddag fundet af hundepatruljer på en mark ved Lindøgårdsvej/Solbakken og Havnevej i Munkebo. Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Fält Jensen.
Manden var i live, men stærkt afkølet og han havde påført sig selv mindre skader med en kniv. I en ambulance blev han kørt til Odense Universitetshospital og efter endt behandling kom han hjem til sin familie.
'Kurt Møller forsvandt i går ved 12-tiden fra sin bopæl på Solbakken. I nat kontaktede familien politiet, da de ikke havde fundet ham. Men i eftermiddag lykkedes det heldigvis, at finde Kurt Møller i live.