31-årig kvinde fundet dræbt i Randers

admin

10 år siden

|

24/05/2014

Dagens topnyheder

En 31-årig kvinde er fundet dræbt i en lejlighed i Randers, oplyser Østjyllands Politi. En 40-årig mand er anholdt.

Klokken 16.35 reagerede politiet på en henvendelse fra en bekymret borger, der ikke kunne komme i kontakt med sin veninde.

Politiet kørte ud til en lejlighed på Søren Møllers Gade i det centrale Randers, og her fandt man en 31-årig, der var afgået ved døden.

I lejligheden befandt sig også en 40-årig mand, som blev anholdt mistænkt for drabet.

Den anholdte mand er i øjeblikket indlagt på hospital under bevogtning af politiet, indtil han bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag.

De pårørende er underrettet, oplyser Østjyllands Politi, der af hensyn til efterforskningen ikke ønsker at kommentere mere på sagen, før manden er fremstillet i grundlovsforhør.

/ritzau/