300.000 kunder rammes: Nu stiger prisen med 275 kroner

Nicolai Busekist

116 uger siden

|

28/09/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En stor gruppe gaskunder bliver nu ramt af store prisstigninger. Forsyningsselskabet HOFOR hæver nemlig prisen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er næppe gået nogens næse forbi, at prisen på bio- og naturgas er steget markant. Og som følge af den omfattende europæiske energikrise, er det ikke noget, der ser ud til at stoppe i nærmeste fremtid.

Det er noget, som de mange kunder, der får leveret bygas af Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, nu får at mærke.

I en pressemeddelelse skriver selskabet nemlig, at den omfattende energikrise har betydet, at de er nødt til at hæve deres pris på bygas. Det fremgår desuden, at denne prisstigning er gældende for både erhvervskunder og private kunder.

Ifølge HOFOR leverer de i dag bygas til næsten 300.000 københavnere. Det betyder, at der er rigtig mange danskere, der bliver ramt af de prisstigninger, der er blevet varslet af forsyningsselskabet.

Da de også er leverer til erhvervskunder, er der stor forskel på kunderne hos HOFOR. I deres pressemeddelelse skriver de dog, at for en typisk varmekunde vil udgiften stige fra ca. 16.000. kr. til ca. 26.000 kr. om året, inkl. abonnement, afgifter og moms.

Driver man en større restaurant i København, og får man leveret bygas fra HOFOR, kan man se frem til en stor stigning. Det lyder, at der vil være tale om en gennemsnitlig stigning fra ca. 90.000 kr. om året til 165.000 kr. om året.

Ifølge Jan Kauffmann, der er økonomidirektør i HOFOR, vil det være en fordel for deres private kunder at overgå til deres 'Fastpris'-aftale, hvis de på nuværende tidspunkt bruger deres 'Målt Forbrug'-aftale.

"Med disse prisstigninger, som vi desværre er nødt til at iværksætte, hvis enderne skal nå sammen, bliver det faktisk endnu mere attraktivt for privatkunderne på Målt Forbrug at vælge Fastpris. Ganske vist stiger prisen på Fastpris også, men forskellen mellem de to ordninger vil typisk være ca. 700 kr. om året," siger han.