3-årig tegnede sig på armene: Endte med voldsomme forbrændinger

Morten Larsen

430 uger siden

|

22/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forbrændinger på huden af et treårigt barn har fået Søstrene Grene til at trække nogle solgte tuscher tilbage fra kædens butikker.

En jysk mor lagde i weekenden et opslag op på Facebook for at advare om de farverige tuscher fra den populære kæde med isenkram og tingeltangel.

Moderen forklarede på det sociale medie, at hun havde købt tuscherne til sin datter.

Pigen, der tre år gammel, brugte tuscherne til at tegne på sine arme, og selvom datteren hurtigt fik vasket farverne væk igen, så viste billederne, som moderen sidenhen har fjernet fra facebook efter en dialog med Søstrene Grene, at hun blev rød og varm på begge arme.

Læs også: Mor advarer efter shampoo får datters hår til at falde af: - Jeg troede aldrig håret ville komme tilbage

Pigen fik 1. grads forbrændinger på begge arme, og billederne fik omkring 4.000 mennesker til at dele opslaget fra den jyske mor på kun to dage.

Til Dagens.dk oplyser den presseansvarlige for Søstrene Grene, Josefine Jepsen, at butikskæden i halvandet år har solgt de føromtalte farvetuscher.

- Der har ikke været rapporteret tilfælde af allergi hos andre personer, men vi tager selvfølgelig denne kundehenvendelse meget alvorligt, og har derfor taget tusserne ud af vores butikker, så vi kan undersøge sagen nærmere. Vi har også kontaktet leverandøren, oplyser Søstrene Grene til Dagens.dk.

- Af tussernes kemiske sammensætning kan vi se, at der ikke er stoffer i blækket, som er klassificeret som allergifremkaldende, eller som skulle kunne give anledning til så voldsom en allergisk reaktion, forklarer Josefine Jepsen fra Søstrene Grene.

Hun fortsætter:

- Når dette så er sagt, så kan der i meget få tilfælde være personer, som er ekstremt sensible overfor bestemte typer stoffer, og som kan få en allergisk reaktion. 

Siden da har Søstrene Grene valgt at bringe følgende opdatering på det sociale medie:

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: