Gældsstyrelsens provenu fra lønindeholdelse ved at trække borgere i løn er steget løbende siden 2018. Der er frem til udgangen af 2022 inddrevet 4,9 mia. kr. – og alene i 2022 blev borgere trukket i løn for knap 2 mia. kr.
Det viser, at det nye inddrivelsessystem – PSRM – fungerer efter hensigten.
”Enhver skal svare sit. Skylder man penge til det offentlige, så skal man betale. Når Gældsstyrelsen løbende kan trække flere skyldnere i løn – i 2022 for rekordhøje 2 mia. kr. – så viser det, at vi er på vej i den rigtige retning på gældsområdet,” siger skatteminister Jeppe Bruus.
Gældsstyrelsen kan tilbageholde en procentdel af lønnen til at afdrage på skyldners gæld til det offentlige. Det kaldes lønindeholdelse. Det er et af de mest effektive redskaber, som styrelsen har i sin værktøjskasse, når der skal inddrives gæld til det offentlige.
Styrket mulighed for lønindeholdelse
Et bredt flertal i Folketinget har i foråret vedtaget, at borgere med de højeste indkomster fremover kan blive trukket op til 60 pct. af deres nettoindkomst i stedet for 40 pct. som hidtil.
Omvendt vil der blive skruet en smule ned for skyldnere med de laveste indkomster. Dermed er der en social balance i aftalen.
”Fremadrettet vil alle skyldnere skulle afdrage på deres gæld uanset typen af deres gæld eller deres indkomst. Det er vigtigt for alle dem, som troligt betaler, at man ikke bare kan have gæld til det offentlige uden at betale af på den,” siger skatteminister Jeppe Bruus.
Fra efteråret 2023 vil Gældsstyrelsen implementere de nye regler.
De skyldnere, der på nuværende tidspunkt får trukket en del af deres indkomst, vil i de kommende måneder modtage information fra Gældsstyrelsen om, hvordan de bliver påvirket af de nye regler.
