En 26-årig mand med tilknytning til bandemiljøet blev i nat kort før klokken 3.30 opsøgt i sin lejlighed på Skovbrynet i Herfølge af to til tre ukendte gerningsmænd, som skød efter lejlighedens beboer med formentligt en pistol. Han blev ramt en gang i det ene knæ. På gerningstidspunktet var mandens 20-årige kæreste til stede i lejligheden, men hun blev ikke ramt af skud.
Midt- & Vestsjællands Politi er i gang med efterforskning og undersøgelser på gerningsstedet. Den 26-årige er indlagt på hospitalet og skal opereres senere i dag.
Politiet ønsker i øjeblikket ikke at oplyse mere om sagen og omstændighederne omkring skyderiet.