250.000 danskere slipper for at betale: Dansk bank sløjer for gæld 20 milliarder kroner

Nicolai Busekist

116 uger siden

|

31/08/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Omtrent en kvart million danskere kan se frem til et brev, hvori de får besked om, at deres gæld er blevet slettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har kostet Danske Bank dyrt, at de i flere år har haft ulovlig inddrivelse af gæld hos deres inkassokunder.

Tidligere har den danske bank nægtet at svare på, hvad det helt konkret har kostet dem. De har dog ikke lagt skjul på, at de har slettet gæld for et markant beløb.

Nu har TV 2 dog fået adgang til en række lækkede dokumenter, der viser, hvor mange penge, som banken reelt set har været nødt til at punge ud med.

Og det har vist sig, at det bestemt ikke er småpenge, der er tale om. Ifølge TV 2 har Danske Bank nemlig været nødt til at sløjfe gæld for mere end 20 milliarder danske kroner.

Det betyder, at der nu er omtrent en kvart million kunder i Danske Bank, der kan se frem til, at de inden for de kommende måneder får et brev. I dette brev vil de få besked om, at deres gæld til banken er blevet sløjfet.

Cirka 155.000 af disse kunder har allerede fået lukket deres sag i Danske Bank, men de har dog ikke nødvendigvis fået besked om dette. Onsdag blev det afsløret, at der var yderligere 90.000 kunder, der ville få skrevet sin gæld ned til nul.

Ekstra Bladet skriver, at Danske Bank har regnet sig frem til, at onsdagens meddelelse resulterer i øgede nedskrivninger for banken på 650 millioner kroner.

Det lyder dog også, at det ikke er noget, der vil få den store betydning for Danske Banks bundlinje. Det skyldes, at en stor del af gælden allerede er blevet nedskrevet over årene.

Sagen har allerede kostet Danske Bank intet mindre end 1,6 milliarder kroner, som er blevet betalt i form af kompensation til en række af de kunder, der har betalt for meget, samt afskrivninger af gælden.