200.000 kunder raser over supermarked: Vil have det stoppet

Nicolai Busekist

125 uger siden

|

23/07/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mere end 200.000 kunder har gjort det klart, at de har fået nok – og at de vil have dem fjernet fra supermarkederne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mere end 200.000 vrede Tesco-kunder kræver, at supermarkederne stopper med at afløse deres personale med maskiner.

Kunderne klager over, at flere og flere af kædens supermarkeder afløser personalet med selvbetjeningskasser. Kunderne mener nemlig, at det har gjort deres indkøbsoplevelse 'overvældende' og til et 'mareridt'.

En underskriftsindsamling, der er blevet startet af 69-årige Pat McCarthy fra West London har skrabet mere end 209.000 underskrifter sammen. Den har især fået medvind, efter hashtagget #BringBackTescoStaff er gået viralt på Twitter, skriver mediet MyLondon.

"Det, der plejede at være en fantastisk indkøbsoplevelse, er nu blevet fysisk vanskeligt, overvældende og et 'mareridt'. I min lokale Tesco-forretning, og sandsynligvis over hele landet, opsætter Tesco nye selvbetjeningskasser. De udgør to tredjedele af kasserne nu," skriver Pat.

Underskriftindsamlingen er blevet startet, da Pat mener, at de ikke er tilgængelige for folk, der ikke har et betalingskort eller har ringe tillid til teknologi. Samtidig kan de heller ikke benyttes af ældre personer eller personer med handicap.

I og med, at et forøget antal selvbetjeningskasser medfører, at der er færre bemandede kasser, er der nu lange køer for dem, der ikke kan benytte sig af selvbetjeningskasserne, ifølge Pat.

"Jeg elsker at snakke med personalet, omend kortvarigt - særligt fordi jeg bor alene. Det er vigtigt for mig at tale med personalet. Nu er denne del af oplevelse blevet fjernet," siger Pat.

Et andet klagepunkt er, at brugen af selvbetjeningskasserne er en fysisk belastende proces for mange.

"Jeg ønsker, at Ken Murphy, der er administrerende direktør for Tesco, opsætter flere bemandede kasser. Jeg vil have, at han forpligter sig til en 'Mennesker & Profit'-politik, og ikke en 'Profit før mennesker'-politik," lyder det.

Der er rigtig mange, der ikke blot har skrevet under på, men også delt underskriftsindsamlingen. I denne forbindelse har de også delt deres mening på de sociale medier.

"Jeg er stoppet med at handle i Tesco på grund af manglen på personale til at tage imod mine penge," skriver en person.

"#BringBackTescoStaff er gået viralt, fordi butikker uden menneskelige ekspedienter er uhyggelige. Autokasserne er irriterende, og butikkerne mister deres sjæl, Tesco. Taler også til jer Sainsburys," lyder det fra en anden.

Det er dog ikke alle, der er enige i, at der er behov for at have flere bemandede kasser i supermarkederne.

"Er folk ikke klar over, at ansættelsesformen ændrer sig over tid i takt med efterspørgsel/teknologiens udvikling. Dette har altid været tilfældet," skriver en.

"Selvbetjening er den bedste opfindelse inden for dagligvareindkøb. Personalet er der stadig - ude i butikken og plukke fra hylderne til de dovne, der har valgt hjemmelevering," skriver en anden.

Tesco har svaret på underskriftsindsamlingen, og har i denne forbindelse skrevet, at introduktionen af deres selvbetjeningskasser handler om at give kunderne et valg.

"Vores kolleger og den venlige service, de yder, er helt afgørende for vores butikker, og vi vil altid være klar til at hjælpe vores kunder, uanset om de tjekker ud ved en af vores betjente eller selvbetjente kasser," lyder det fra Tesco.

"Vi introducerede selvbetjeningskasser for næsten 20 år siden, for at give vores kunder et valg, og vores butikker har begge typer kasser."