20 indsatte i arresten i Køge måtte evakueres efter en at en medfange havde sat ild til noget tøj i sin celle, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var en 39-årig mand, der sidder varetægtsfængslet, der antændte sit sengetøj i sin celle.
Ilden blev hurtigt slukket, men der udviklede sig alligevel så meget røg, at 20 andre fanger måtte evakueres til arrestens gård.
Den 39-årige mand blev under bevogtning bragt til Køge sygehus til observation for røgforgiftning.