18 og 22-årig pige forsøgt kidnappet med få dages mellemrum: Nu er der nyt i sagen

Kamille Isaksen

58 uger siden

|

08/11/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter flere dage uden noget nyt i sagen, kan politiet endelige afsløre detaljer i kidnapningssagerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Hernings natteliv har frygten bredt sig, efter at to forsøg på kidnapning har rystet byen.

To unge kvinder på henholdsvis 18 og 22 år blev mål for en duo af mænds voldelige kidnapningsforsøg.

De to episoder, der fandt sted med få dages mellemrum, har efterladt et tydeligt mønster, som siden da er blevet efterforsket af politiet. 

De påståede kidnapningsforsøg fandt sted, hvor først en 22-årig kvinde blev forsøgt tvunget ind i en mørkeblå stationcar af to mænd, der standsede hende på vej hjem fra byen den 28. oktober. Kvinden formåede at undslippe.

Senere, den 2. november, rapporterede en anden hændelse om et lignende forsøg, hvor en 18-årig kvinde også blev angrebet af to mænd i en mørkeblå stationcar.

Sidenhen har politiet været fuldt i gang med at finde gerningsmændene, og nu kan lokalpolitiet i Herning bekræfte anholdelsen af én person i forbindelse med disse episoder.

Det skriver TV MIDTVEST.

Den 20-årige mand blev anholdt klokken 20.45 tirsdag aften af politiet. Politiet har dog ikke bekræftet, om den anholdte mand er en af de to mænd.

Derudover har politiet bekræftet fundet af den mørkeblå stationcar, der blev anvendt under disse påståede kidnapningsforsøg, men ønsker ikke at offentliggøre, hvor bilen er blevet fundet. Dog understreger de, at fundene er gjort på grund af borgernes hjælp, hvortil han takker dem for alle deres tips: 

- Der skal lyde en stor tak til de mange, som har sendt os tips og henvendt sig med oplysninger i sagen - det er på baggrund af dem, at vi kunne lægge en del af puslespillet og finde frem til bilen og den anholdte, siger Henning Præstegaard. 

Den 20-årige mand kan se frem til et grundlovsforhør i dag, onsdag, hvor anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi vil kræve den 20-årige fængslet. Det bliver dog nævnt, at retsmødet forventes at blive afholdt for lukkede døre, da der stadig er en gerningsmand på fri fod. 

- Nu skal vi have tekniske undersøgelser, og et grundlovsforhør senere i dag. Inden da, kan vi ikke sige mere, fortæller Henning Præstegaard.