18-årige Camilla Birkmose fra Høng er ikke set siden tirsdag morgen. Derfor leder politi og venner nu efter den unge kvinde.
Politiet har forsøgt at finde frem til Camilla Birkmose ved at spore hendes telefon. Det fortæller vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til BT.
Telefonen skulle være sporet til et hotel i København, men politiet har været i kontakt med hotellet, som oplyser, at Camilla Birkmose ikke er indlogeret hos dem.
Politiet arbejder dog ud fra en overbevisning om, at hun befinder sig i København.
Camilla Birkmose blev sidst set på Slagelse Gymnasium tirsdag morgen.
Hvis du ved noget, kan du kontakte politiet på 114.
Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: