17. februar træder nye parkeringsregler i kraft: Overtrædelse giver afgift på 910 kroner

Kamille Isaksen

23 timer siden

|

29/01/2025
Nyheder
Foto: Privat
Den 17. februar træder de nye regler i kraft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At være bilist i Danmark kræver mere end blot at holde øjnene på vejen.

Det er ikke kun trafikken, man skal være opmærksom på – lovgivningen ændrer sig løbende, og som bilist er det afgørende at holde sig ajour med nye regler og krav.

Netop nu står vi over for en situation, hvor nye reguleringer træder i kraft, og det betyder, at bilister skal være ekstra opmærksomme for at undgå bøder eller utilsigtede lovovertrædelser.

Nye parkeringsregler

Regulering af parkeringen er på vej til Farum Bytorv.

Kunderne vil få to timers gratis parkering ved hjælp af automatisk scanning af bilens nummerplade.

Efter de to timer vil der blive opkrævet betaling. Det kommer til at gælde fra kl. 8 -18. Parkerer man kl. 16 eller derefter, er det altså gratis til kl. 8 morgen.

Fra den 3. februar kan man møde servicevagter på parkeringspladserne, der fortæller om de kommende regler og uddeler flyers, der besvarer de spørgsmål, man måtte have.

Den 17. februar træder de nye regler i kraft.

Ingen tidsbegrænsning

De 2 første timer vil være gratis. Herefter betaler man pr. time, som man kender det fra mange andre indkøbscentre.

Der kommer altså ikke tidsbegrænsning på parkeringen ved Farum Bytorv.

"For os i NREP har det allervigtigste været at tage udgangspunkt i borgerne. Parkeringsregler og ny teknologi er ikke det nemmeste, det ved vi udmærket, hvorfor jeg håber, at den næste periode bliver med en så tilfredsstillende overgang til det nye system som muligt," siger Dennis Bothmann Wiberg, Asset Manager i NREP. Den første tid vil der blive vist forståelse for, at kunderne skal vænne sig til de nye regler.

Har man EasyPark-appen, kan man ved rette indstilling få appen til at starte og stoppe parkeringen automatisk, når man ankommer til bytorvet, og når man forlader det igen.

Har man parkeret længere end 2 timer, kan man færdiggøre og betale sin parkering i appen, eller betale ved standere på bytorvet, med QR-kode eller senest 48 timer efter udkørsel på en hjemmeside.

”Med ordningen ønsker vi at sikre plads til kunderne på Farum Bytorv og gøre op med bilister, der parkerer der hele dagen og dermed optager p-pladser fra de handlende. Men området er også omdrejningspunkt for store og små oplevelser i Farum Kulturhus, som vi ikke må spænde ben for. Vi har derfor lavet en aftale om, at brugerne af kulturhuset får to timers ekstra gratis parkering, hvis man registrerer sig på skærme i Kulturhuset. Altså i alt 4 timers gratis parkering”, fortæller Bettina Ugelvig (A), formand for udvalget Plan og Byudvikling.

Har man handicapparkeringskort og parkerer på en handicapplads, får man automatisk en ekstra time gratis, så man i alt kan holde 3 timer uden at betale.

”Vores vagter vil fokusere på..."

Gardian, som er det tidligere ParkZone, er valgt til at stå for driften af parkeringspladserne:

"Vi glæder os til at hjælpe Farum Bytorv med at regulere parkeringen og sikre, at der er plads til alle med et ærinde. Vores erfaring med at implementere kameraparkering er, at det giver gnidningsfri parkeringsoplevelser og at gæsterne er glade for de mange muligheder for at forlænge parkeringen, så der er tid til besøget”, siger Ronen Leon, administrerende direktør i Gardian.

”Vores vagter vil fokusere på, at pladserne udnyttes bedst muligt. Derfor vil der blive givet afgifter til biler, der ikke parkerer inden for stregerne eller holder på handicappladser uden handicapkort. Formålet med reguleringen er at skabe bedst mulig plads til bytorvets besøgende”.

Fakta

  • Parkeringsordningen kommer til at gælde alle dage mellem kl. 8 og 18.

  • Der er to timer gratis parkering. Har man brug for at parkere længere, skal man betale pr. påbegyndt time: 20. kr. for den første time efter de to timers gratis parkering, 25 kr. for time fire og 35 kr. for de efterfølgende timer. 

  • Hvis man ikke betaler for parkering efter to timer, holder uden for bås eller parkerer på handicapplads uden handicapkort, kan man få en afgift. Den vil udgøre 910 kr.

  • Der vil være dobbeltafgift, hvis man holder uberettiget på en handicapparkeringsplads.

  • Ladepladser forventes etableret i løbet af sommeren.