I Roskilde afspillede der sig lidt af et drama i søndags, hvor en 25-årig kvinde ville tage sol.
Hun gik i et solcenter på Roskilde Station, men pludselig opdagede hun noget.
Det puslede først i kabinen ved siden af, og så opdagede hun, at der var nogen, som filmede hende med deres mobiltelefon.
Læs også: Kvinde i fængsel efter vold mod samlever: Gik amok med lysestage og strikkepind
- Kvinden ringede til sin mand, som holdt parkeret udenfor, forklarer kommunikationsansvarlig for Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andersen og uddyber:
- Manden fik så fat i gerningsmanden og tilbageholdt ham, indtil vi kom til stedet.
Ung gerningsmand
Det viste sig at gerningsmanden ikke kunne retsforfølges, da han kun er 14 år gammel.
Derfor blev sagen videregivet til de sociale myndigheder, som nu skal vurdere, hvad der skal ske med ham.
Carsten Andersen har betryggende ord, til kvinder som er nervøse for at bruge solarier:
- Det er langt fra noget, vi oplever hver uge. Det sker meget sjældent, så det er nok nærmere de sundhedsskadelige faktorer ved at gå i solarium, man skal bekymre sig om.
Læs også: Danmarks første brandhunde: Derfor er de værdifulde
Han siger dog, at hvis man kan være opmærksom på, om der er noget, som ser mærkeligt ud eller som ligner et kamera.
Skulle man opdage noget, som forsikrer en om, man bliver filmet, så bør man kontakte politiet og ejeren af stedet.
Derudover kan ejere af solarier også sætte kameraer op i gangen. Hvis der er nogen, som laver noget ulovligt på stedet, vil det være nemmere at finde dem, forklarer han.
Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: